Lederpokalen er indstiftet af klubbens tidligere formand Søren Mørck.
Kriteriet for at modtage pokalen er følgende:
· En træner eller leder der i det forgangne år har udført et særligt godt og prisværdigt arbejde i klubben.
· En træner eller leder, der hæver sig over gennemsnittet i relation til at udvise et godt humør, der positivt påvirker omgivelserne.
· En træner eller leder hvortil der kan knyttes en historie, der når dem fortælles, kan få tilhørerne til at bevæge smile-/lattermusklerne.
I år skal pokalen gå til en leder i ungdomsafdelingen og jeg gerne se Sonny Rasmussen heroppe.
I 1999 startede din søn Kenneth i B.1921 og trænerne den gang var Thomas Bonde og Michal Sivebæk. De stod og manglede en holdleder og spurgte nogle af forældrene, om de havde lyst til at hjælpe til. Jeg ved ikke hvor lang tid du brugte på at tænke over det gode tilbud, men ud fra det jeg ved om dig er jeg sikker på, at du var klar til at tilbyde din hjælp med det samme.
Det blev til i alt 4 års arbejde som holdleder og træner i de forskellige ungdomsafdelinger, hvor Kenneth spillede og du havde efterhånden opnået en vis ekspertise. Derfor var det også naturligt for dig – da du blev spurgt - at indtræde i klubbens ungdomsudvalg og tilbyde din hjælp der.
I 2007 fik du et nyt tilbud og blev opfordret til at træde ind i B.1921´s bestyrelse, hvilket du også sagde JA til. Det blev til 2 år i bestyrelsen, men du ville ikke slippe ungdomsafdelingen og fortsatte på samme tid dit arbejde der. Du havde nu fået titel af ungdomskonsulent , hvilket du i øvrigt fortsat arbejder som.
I dag har du også genoptaget dit tidligere job og LFA har glæde af dig som holdleder for LFA U17, hvor Kenneth spiller.
Udover arbejdet som ungdomskonsulent i B.1921 og holdleder i LFA er du i hele pinsen med omkring klubhuset, hvor du arbejder med servicering af stævnets mange dommere.
Du sagde også JA med det samme, da vi i B.1921 stod og manglede en arbejdskraft, der kunne være med til at bygge klubbens nye ”arena”.
Du er ikke en person som vil høres, tage æren for noget eller være i centrum. Du er som person en rigtig ildsjæl, som i fremtiden kan blive en mangelvare i vores klub.
En af dine meget stærke sider er, at du altid er klar til at tilbyde din hjælp i klubben. En anden stærk side er, at du altid er i godt humør og mange fortæller, at man bliver glad af at være i selskab med dig.
Nu siger jeg du, men det er måske ikke helt rigtigt for også din kone Anne har vi glæde af som arbejdskraft i B.1921.
Nu er Kenneth ved at blive voksen og din tilknytning til B.1921 vil måske og naturligt nok blive mindre. Men vi I B.1921 håber, at kunne gøre brug af dig og din store arbejdskraft mange år endnu.
Tillykke Sonny du har fortjent den og du er en værdig repræsentant og i den grad et symbol på en rigtig god B.1921’er.
Jan Arnesen